Vi tilbyder dig og din hest et godt sted at være. For os er det vigtigt at hesten får godt grovfoder og trives med meget foldtid.
Meget af vores fritid bruger vi på hestene, og hos os er det muligt at udvikle dig sammen med din hest, hvor du kan modtage træning på stedet eller deltage i de arrangementer som afholdes.
Vi samles minimum 5 gange om året hvor vi hygger og får vendt ideer, stort og småt. Hver sommer når hestene kommer på døgnfold afholdes en arbejdsdag hvor vi i fællesskab får vasket boksene ned.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi gerne høre fra dig.